
Brasiliansk Wolves-stjerne sigtet efter smadret brille
Wolves-stjernen Matheus Cunha kan havne i problemer.

Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Der var tumult efter slutfløjt, da Wolverhampton lørdag tabte 1-2 til Ipswich.
Her var Wolves-angriberen Matheus Cunha involveret, og den brasilianske profil kan nu ende med at blive straffet for det.
Cunha blev nemlig set i færd med at rive brillerne af en person fra Ipswich-staben.
Den 25-årige brasilianer har ifølge FA indtil torsdag den 19. december til at komme med en forklaring på hændelsen.
Matheus Cunha har været en stor profil for Wolverhampton i denne sæson, hvor han har scoret otte mål i Premier League.