LaLiga

‘AC’ involveret i kæmpe Barca-problem: Stjerne kan smutte

FC Barcelona har endnu et puslespil, der skal løses.

Dani Olmo og Robert Lewandowski fejrer en scoring.
Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Man har en fornemmelse af, at det de seneste transfervinduer har været med en vis legemsdel i vandskorpen, når FC Barcelona har skullet registrere sine spillere.

Sådan var også i sommer, da Dani Olmo blev hentet til den catalanske storklub.

Og selvom man fik løst problemstillingen dengang, så står Barca nu overfor problemet på ny.

The Athletic har været i kontakt med kilder både i Barcelona og i LaLiga for at give et indblik i det puslespil, som nu atter skal løses.

Dani Olmo blev nemlig først registreret i sidste sekund til efterårssæsonen i Barca.

Det skyldes, at man i LaLiga har lavet et lønloft for klubberne. Det betyder groft sagt, at udgifterne til lønninger afhænger af klubbens evne til at generere penge.

Samtidig indgår gæld og tab også i ligningen – noget, der ikke ligefrem er en mangelvare i Barca.

Pludseligt stod man med en spansk EM-stjerne, som man faktisk ikke havde råd til at registrere i truppen.

Han var derfor ikke i stand til at komme i spil i sæsonens to første kampe mod Valencia og Athletic Club.

Lappeløsningen opstod, fordi Andreas Christensen måtte udgå med en skade mod Valencia.

Konklusionen blev, at hans skadesproblem ikke ville blive løst med det samme. Han skulle være ude i en længere periode.

Reglerne i LaLiga er skruet således sammen, at hvis en spiller er skadet i mere end fire måneder, så må klubben ‘flytte’ 80 procent af vedkommendes løn.

De 80 procent af den danske midtstoppers løn var dog ikke helt nok til at Barca måtte registrere Dani Olmo, så en ny regel blev lavet af LaLiga.

Den betød kort og godt, at LaLiga tillod Barcas nyindkøb at spille den første halvdel af sæsonen.

Den 31. december står Barca derfor i samme situation.

Andreas Christensen nærmer sig et comeback, og Dani Olmos midlertidige tilladelse løber ud.

Spillerne i LaLiga bliver tildelt licenser, som normalt er lige så lange, som kontrakten i den pågældende klub er – men altså ikke Dani Olmos, der snart står uden licens.

Ifølge The Athletic har den catalanske storklub endnu ikke fundet en løsning på det nært forestående problem.

Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvis ikke man har en løsning på plads før den 31. december, bliver Barca tvunget til at starte den langsommelige proces omkring registrering af Dani Olmo helt forfra.

Det er et problem, da de nuværende LaLiga-regler foreskriver, at ingen spillere kan blive tildelt flere licenser i løbet af en sæson.

Dermed ville han hverken være i stand til at spille i LaLiga eller Champions League – ej heller Copa del Rey.

Samtidig skrev Mundo Deportivo i sidste uge, at Olmo har en klausul i sin kontrakt, hvor han er i sin gode ret til at smutte fra Barca kvit og frit, hvis ikke han er registreret i truppen til januar.

Det er ikke en mulighed at sælge spillere, da transfervinduet endnu ikke er åbnet før udgangen af året.

The Athletic mener derfor, at den spanske storklubs bedste løsning er at sælge yderligere ud af Barca Studios.

Derudover kan er de nye VIP-bokse på Camp Nou også i høj kurs. Her har man senest undersøgt muligheden for at sælge dem med en bindingsperiode på 20 år.

Slutteligt nævnes også muligheden for, at FC Barcelonas ledelse underskriver en bankgaranti og altså sætter deres egne penge på spil. En mulighed, som man ifølge The Athletic langt fra skal afskrive.

Hvorom alt er, så har man travlt med at lægge det nye puslespil i Barca, hvis ikke man vil miste Dani Olmo.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P