
Uefa hæver kvindernes præmiepulje til EM i fodbold
Der kommer til at være flere penge på spil ved EM i Schweiz.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Når der til sommer er EM i Schweiz, er der en større økonomisk gevinst at spille for Europas bedste kvindelandshold.
Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har oplyst på sin hjemmeside, at præmiepengene ved europamesterskabet i 2025 vil blive øge med mere end en fordobling i forhold til slutrunden i 2022, der blev afholdet i England.
Der kommer rundt regnet til at være 41 millioner euro på spil ved slutrunden, hvilket svarer til godt 306 millioner danske kroner.
Der er lodtrækning til EM i Schweiz senere i aften klokken 18.00. Danmark er i lag 2.