Oddset Pokalen

Divisionsforeningen forholder sig ikke til mulig derby-finale

FC København og Brøndby kan ende med at ramle sammen i Oddset Pokalens finale.

Brøndby fans
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Brøndby og FC København kan ende med et støde ind i hinanden, når der skal spilles semifinaler i Oddset Pokalen i det nye år.

Og næsten lige meget hvordan lodtrækningen ender, så kan Divisionsforeningen komme på arbejde den næste tid.

Tilbage i oktober besluttede Divisionsforeningen nemlig at forbyde udebanefans til kampe mellem FC København og Brøndby. Det skete i kølvandet på de grimme scener, der skæmmede det seneste derby mellem de to ærkerivaler.

Skulle FC København og Brøndby ramle sammen i Oddset Pokalens semifinaler, vil kampene derfor blive afholdt uden udebanetilskuere, bekræfter Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen i en SMS til Campo.

Men skulle de to rivaler ende i hver deres semifinale, kan situation potentielt blive endnu mere bøvlet.

Skulle de to hold mødes i Pokalfinalen, vil kampen blive spillet på Brøndby Stadion, men som neutral grund. Derfor vil ingen af holdene være regulært udebanehold.

Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen vil dog endnu ikke kommentere på, hvordan et eventuelt finalemøde mellem FCK og Brøndby vil blive afviklet.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

– Vi kommenterer ikke på forholdene omkring finalen, før de er kendt, skriver Claus Thomsen i en SMS.

Der er lodtrækning til Oddset Pokalens semifinaler efter det sidste kvartfinaleopgør mellem AaB og Silkeborg, der bliver spillet mandag aften.

Brøndby semifinale-klar efter vildt drama mod AGF

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P