Premier League

Pep Guardiola: Vi har brug for flere spillere

Den spanske taktiker gør sig tanker om, hvordan klubben kan komme på ret kurs.

Pep Guardiola tager sig til hovedet under en Manchester City-kamp
Foto: Claudia Greco/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kniber ikke med pengene i Manchester City.

Der er der vist ikke mange, der er i tvivl om efterhånden.

Gang på gang har de sprængt banken og hentet adskillige store navne ind til prisskilte så store, at de knap nok kunne skrives på en stor gavecheck.

Alligevel beder den spanske træner nu en bøn om at få flere spillere til klubben. Guardiola, der ellers primært arbejder med relativt smalle trupper, ønsker nemlig at have flere spillere til rådighed til det i stigende grad pressede program.

– Jeg har tænkt over, at vi måske har brug for en trup på 25, 30 spillere, siger han på et pressemøde inden Premier League-opgøret mod Manchester United.

Spanieren har i denne sæson fået øjnene op for, at det kan være utroligt kostbart at miste vigtige spillere, hvis den resterende trup ikke formår at løfte byrden, der ellers lå på de store stjerners skuldre.

De Bruyne har i sæsonen siddet ude i en del kampe, mens Ballon d’Or-vinderen Rodri er skadet og forventes at være ude indtil langt ind i 2025.

City-træneren ved dog godt, at det ikke kun er op til ham at bestemme, selvom det ville være rart i en tid, hvor presset fra mange kampe stiger og stiger.

– Det ville være sværere for klubben rent økonomisk, men nutildags skal vi spille VM for klubhold om sommeren i tre uger, og så starter Premier League igen. Måske har vi bare brug for den bredde, siger Guardiola.

Manchester City må vente med at hente nye spillere ind til transfervinduet åbner, men inden da venter vigte opgaver for klubben, der stadig leder efter en vej ud af tågen.

Søndag møder de Manchester United i et giftigt lokalopgør, som også bliver sæsonens andet møde mellem Guardiola og Amorim.

Pep fik tæsk af Amorim: Vil gerne spille ligesom i Lissabon

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P