Premier League

Medie: Wolves forhandler med ny manager

Ikke længe efter fyringen af Gary O’Neil menes Wolves nu at være i færd med at få en ny manager på plads.

Vitor Pereira tænker sig godt om.
Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Gary O’Neil er søndag blevet fyret i Wolves.

Der blev i forbindelse med fyringen ikke meldt noget ud om hverken en midlertidig eller permanent afløser til det nu ledige manager-sæde.

Og da Premier League ikke ligefrem går på julepause, har den nedrykningstruede klub ganske travlt med at finde en erstatning for O’Neil.

Få timer efter fyringen forlyder det da også, at Wolves arbejder på højtryk for at få en ny manager på plads.

Normalt velinformerede The Athletic kan således berette, at klubben ligger i forhandlinger med Vitor Pereira.

Det samme kan Sky Sports.

Wolves er angiveligt klar til at betale den 56-årige træners frikøbsklausul, så man kan vriste ham fri af saudiarabiske Al Shabab.

De personlige forhold i en eventuel aftale ventes ikke at blive et problem, da Vitor Pereira skulle være meget interesseret i at tage over i Wolves.

Portugiseren har en fortid i klubber som Porto, Olympiakos og Shanghai SIPG.

Vitor Pereira kommer i givet fald til at overtage en klub, der lige nu ligger næstsidst i Premier League.

Wolves spiller næste kamp søndag den 22. december ude mod Leicester.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P