‘Cold Palmer’ har søgt om patent på ikonisk jubelscene
Cole Palmer vil gøre ‘Cold Palmer-jubelscenen’ til sin helt egen.
Cole Palmer – også kendt som ‘Cold Palmer’.
Sidstnævnte har Chelsea-stjernen i dén grad taget til sig.
Foruden at være kynisk foran mål, har han også fået tilnavnet for den jubelscene, han ynder at benytte sig af.
Ved sine scoringer placerer Cole Palmer således sine hænder på modsatte arm, mens han lader som om, at han ryster af kulde.
Nu har han taget ‘Cold Palmer-fejringen’ til sig i en sådan grad, at han har søgt patent på jubelscenen.
Det skriver The Sun.
Idéen er efter sigende, at han vil sende sine egne produkter ud i verden. Her nævnes eksempler som alkohol, mad, tøj, aftershave og endda biler.
Cold Palmer benyttede sig af jubelscenen første gang i december 2023, da Chelsea sejrede med 3-2 over Luton.
Han fik idéen til jubelscenen fra Morgan Rogers, som han tidligere var holdkammerat med på Manchester Citys akademi.