Premier League

Stjerne med fremtidshint: Foregår ikke offentligt

Trent-Alexander Arnolds snarlige kontraktudløb fylder selvsagt en hel del i Liverpool.

Trent Alexander-Arnold i færd med at fejre en af Liverpools scoringer.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Trent Alexander-Arnold er en af de Liverpool-profiler, der til sommer står uden kontrakt – som det ser ud lige nu.

Derfor må han også begynde at forhandle frit med interesserede klubber allerede til januar, såfremt han ikke får forlænget sin nuværende aftale snart.

Med andre ord, så har Liverpool efterhånden småtravlt.

Spekulationerne omkring englænderens fremtid er derfor naturligvis et stort emne lige nu.

Nu har han dog selv udtalt sig i vendinger, som formentlig kan være med til at sænke blodtrykket blandt Merseyside-klubbens fans:

– Jeg har været i klubben i 20 år nu, og jeg har skrevet under på fire eller fem kontraktforlængelser.

– Ingen af dem har foregået i offentligheden, og det kommer den her heller ikke til, siger han til Sky Sports.

Også Mohamed Salah og Virgil van Dijk står til at have kontraktudløb til sommer.

I samme ombæring får han også sendt et par rosende ord i retning af manager Arne Slot:

– Jeg kunne mærke allerede fra første gang jeg mødte ham, at jeg ville komme til at nyde, at spille under ham og være en del af det her.

– Jeg har følelsen af, at jeg kommer til at blive bedre. Han er besat af fodbold, og hans sans for detaljen er utrolig, siger Trent Alexander Arnold.

Den 26-årige Liverpool-profil står i denne sæson noteret for 18 kampe.

I alt har han noteret sig for 328 førsteholdskampe i den engelske storklub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P