Premier League

Medie: Tidligere Chelsea-boss er favorit til PL-trænersæde

Ifølge Football Insider er Graham Potter kørt godt i stilling til trænersædet i West Ham.

Graham Potter jubler
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Fra en London-klub til en anden.

Det kan meget vel blive realiteten for Graham Potter, der sættes i forbindelse med trænerjobbet i West Ham.

Ifølge det engelske medie Football Insider er Julen Lopetegui fortsat ekstremt fyringstruet, og der skal ifølge mediet ikke meget til, før han kan risikere at modtage en fyreseddel.

Dertil beskriver mediet, at den tidligere Chelsea-manager har placeret sig forrest i ræset til trænersædet i West Ham.

49-årige Potter har ellers holdt pause fra trænergerningen, siden han blev fyret i Chelsea tilbage i april 2023.

Men ifølge mediets kilder er Potter nu klar til at sætte sig i trænersædet igen, og han er angiveligt tiltrukket af rollen hos ‘The Hammers’.

West Ham ligger aktuelt nummer 14 i Premier League, hvor man indtil nu har høstet 18 point i 15 kampe.

Mandag spiller Julen Lopeteguis mandskab igen, når det gælder en udebanekamp mod Bournemouth.

Kampen starter klokken 21:00 og kan ses på See.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P