Premier League

Kortere kampe? Arteta ser det som en mulighed

Mikel Arteta er ikke imod en fundemental revolution af fodbolden. I hvert fald af spilletiden.

Mikel Arteta spejder ud over Emirates Stadium
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Kamp i midtugen, kamp i weekenden og så kører det ellers i ring.

Antallet af kampe i topfodbolden er steget markant gennem de seneste år, og det har ad flere omgange fået trænere og spillere til at kritisere det tætte kampprogram.

Det nyeste skud på stammen er det nye Champions Leauge-format, der er trådt i kraft i denne sæson, hvor der ligeledes er tilføjet kampe.

På et pressemøde før lørdagens Premier League-kamp blev Arsenals Mikel Arteta foreslået en radikal ændring af fodbolden – og han var ikke afvisende over for denne.

Her foreslog en af de deltagende journalister på pressemødet nemlig, at man kunne skære i spilletiden, så kampene ikke længere vil vare 90 minutter.

– Det er en mulighed. Det er det. Det afhænger af mange ting.

– Vi har netop ændret Champions League-formatet og den måde, den turnering spilles.

– Jeg tror, at der kommer nye reguleringer og regler, fordi vi har så mange kampe, men det er rigtig svært at forudse, selvom jeg har nogle få idéer, sagde Arteta alt sammen på pressemødet.

Lørdag skal Artetas Arsenal atter i aktion, når det gælder Everton på Emirates.

Kampen starter klokken 16:00 og kan ses på TV3 MAX.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P