Arteta efter remis: Kun ét hold skulle have vundet
Mikel Arteta er tydeligt skuffet efter søndagens 0-0-kamp hjemme mod Everton.
Sideløbende med sin egen kamp, kunne Arsenal-manager Mikel Arteta se Liverpool blive reduceret til 10 mand tidligt mod Fulham.
Samtidig kom Liverpool også bagud to gange undervejs og endte med at spille 2-2.
Med andre ord var det altså en gylden mulighed for at hale ind på Premier Leagues tophold.
Det mulighed blev dog spildt for Mikel Arteta og resten af Arsenal hjemme mod Everton.
Således viste måltavlen det samme ved slutfløjt, som den gjorde ved startfløjt. 0-0.
Og det ærgrer den spanske Arsenal-manager, at man ikke formåede at omsætte overtaget i spil og chancer til mål og point:
– Jeg er skuffet over, at vi ikke vandt kampen. Der er kun ét hold, der fortjente at vinde, og det er Arsenal.
– Vi gav intet væk – ingen afslutninger mod os, vi dominerede i spillet, gav dem ikke mulighed for at lave løb, gav ingen standarder væk og vores høje pres var fremragende.
– Vi skabte chancer, men man bliver nødt til at score, når man er så dominerende. Jeg kan ikke bede om mere fra gutterne, udover at få bolden i mål, siger han ifølge BBC.
Med pointdeleren indtager Arsenal fortsat tredjepladsen i Premier League.
Her har man fem point op til Liverpool, som har spillet en kamp færre.
Samtidig har Manchester City chancen for at komme á point med klubben fra det nordlige London søndag, når der venter et brag mod Manchester United.
Du kan se højdepunkter fra kampen i videoen øverst i artiklen