Officielt: OB hapser ung angriber i 2. division
OB har sikret sig et ungt angribertalent fra AB.
Der er kommet nye, unge kræfter til Fyn.
OB har netop offentliggjort, at man har hentet Strahinja Babovic fra AB.
Klubben oplyser, at den 16-årige angriber rykker til Fyn ved årsskiftet, og at han har skrevet under på en kontrakt, der løber i to og et halvt år frem til sommeren 2027.
– OB kontaktede mig, fordi de var interesseret i, at jeg skulle komme til Fyn. Jeg tog herover, så jeg kunne se stedet, og det kunne jeg rigtig godt lide.
– Jeg følte, det var det rette for mig i forhold til min udviklinger, siger Strahinja Babovic og fortsætter:
– Jeg elsker at spille, og nu glæder jeg mig til at spille fodbold på et højere plan.
Strahinja Babovic beskrives af OB som en stærk 9’er, der kommer til at tilslutte sig Stribernes akademi.