Premier League

Mohamed Salah er månedens spiller i Premier League

Det er sjette gang, ægypteren løber med æren.

Liverpools Mohamed Salah med prisen som månedens spiller i premier League i november 2024.
Foto: Liverpool FC

En måned med lutter sejre og fire scoringer.

Liverpools Mohamed Salah havde en ganske fornuftig november, og det har han nu fået et synligt bevis på.

Ægypteren er fredag blevet kåret til månedens spiller i Premier League i november – det er sjette gang, han vinder prisen.

Salah har spillet en nøglerolle for Liverpool i november, hvor han scorede en enkelt gang i både 2-1-sejren over Brighton og i 2-0-sejren over Aston Villa, mens han scorede to gange i 2-3-sejren over Southampton.

Med prisen avancerer Mohamed Salah til en samlet andenplads over spillere med flest Månedens Spiller-titler med i alt seks. Han deler andenpladsen med Steven Gerrard og Cristiano Ronaldo.

Harry Kane og Sergio Kun Agüero sidder på en samlet førsteplads med i alt syv titler.

Salah følger i sporene på Erling Haaland, Cole Palmer og Chris Wood, der vandt titlen i henholdsvis august, september og oktober i denne sæson.

Titlen som Månedens Spiller i Premier League blev indført i august 1994, hvor tyske Jürgen Klinsmann blev den første til at snuppe titlen.

Mohamed Salah har tidligere vundet titlen i November 2017, Februar 2018, Marts 2018, Oktober 2021 og i Oktober 2023.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P