Medie: PL-klubber står i kø for tidligere Superliga-stjerne
Ernest Nuamah er angiveligt et navn, der spøger vidt og bredt i England.
Ernest Nuamah brændte ganske enkelt den danske 3F Superliga af, da han tørnede ud for FC Nordsjælland.
Sidenhen bød karrieren på et udlandsskifte til Molenbeek, hvorfra han røg til Olypique Lyon, hvor karrieren er stagneret en smule.
Men kvaliteten, som den 21-årige ghaneser besidder, har man ikke glemt i England, hvor flere Premier League-klubber angiveligt kigger vågent på Nuamah.
Her er der tale om Crystal Palace, Everton og Fulham, der alle er interesseret i at hente den hurtige kantspiller ifølge det mediet Foot Mercato.
Torsdag aften bekræftede Nuamah atter sit talent over for sine bejlere, da han scorede et flot mål i Lyons 3-2 sejr over Eintracht Frankfurt.
Men han bliver ikke en billig herre, såfremt Lyon går med til et salg.
Den franske storklub ser nemlig gerne, at man kan indkassere 25 millioner euro – svarende til 185 millioner kroner – for ghaneseren.
I sin FC Nordsjælland-tid nåede Nuamah at score 20 mål og lave fem assists i 49 optrædener.
I Lyon er det blot blevet til tre mål og tre assists i 46 kampe.