VM-kvalifikation

Kommentator: Nederlag til Portugal gør VM-vejen svær

Nu ligger det fast, hvem Danmark skal op mod i VM-kvalifikationen – sådan da.

Christian Eriksen står med bolden for fødderne.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmark må væbne sig med tålmodighed, og det samme må landstræner Brian Riemer.

Selvom den nyudnævnte danske landstræner sammen med resten af nationen fredag fik løftet sløret for, hvem Danmark KAN komme til at møde i VM-kvalifikationen, så ligger det langt fra fast, hvem Herrelandsholdet SKAL møde.

Det afhænger nemlig fortsat at, om det danske landshold vinder eller taber, når det til marts går løs i Nations League kvartfinalerne mod Portugal.

Spørger man kommentator Flemming Toft, så er kvartfinalerne til marts pludselig blevet endnu vigtigere.

– En dansk sejr over Portugal i de to kampe i marts vil gøre vejen til VM-kvalifikation nemmere. For så skal Danmark møde Ungarn, Irland – to nationer der faldet af på den i nyere tid – og Armenien.

– Ganske vist har Danmark kun vundet en ud af de seneste ti møder med irerne – hvem husker ikke 5-1 kampen i 2017 med tre mål af Christian Eriksen. Men siden er irerne faldet gevaldigt i kvalitet. Det samme med Ungarn, der er i nedrykningsspil i Nations League.

Sådan ser Danmarks vej(e) ud til VM i 2026

– Tredje modstander ved eventuel sejr over Portugal er Armenien, der ikke bør blive en mundfuld, heller ikke i ubekvemme Yerevan, lyder analysen fra Flemming Toft.

Danmark lægger i det nye år ud med en kvartfinalehjemmekamp mod Portugal den 20. marts, mens Portugal tre dage senere byder indenfor på Estádio José Alvalade i Lissabon til det afgørende returopgør.

Med fredagens lodtrækning er der pludselig føjet til ekstra krydderi til marts-kampene for det danske landshold.

– Taber Danmark til Portugal hedder det Grækenland, der blandt andet i 2024 har slået England på Wembley, Skotland der har løftet deres niveau og har slået Danmark senest på Hampden Park, samt Hviderusland, der af politiske årsager ikke spiller deres kampe hjemme, men på neutral grund, oftest i Ungarn.

– Med andre ord – en sejr over Portugal i marts vil gøre vejen lidt mere farbar til VM-slutrunden 2026, lyder det fra Flemming Toft.

Ser man isoleret på FIFA’s verdensrangliste, så ligger Danmarks potentielle modstandere således:

Gruppe C (Hvis Danmark taber til Portugal):
Grækenland – 39
Skotland – 45
Belarus – 98

Gruppe F (Hvis Danmark slår Portugal):
Ungarn – 30
Irland – 60
Armenien – 100

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P