3F Superligaen

Viborg snupper specialist fra Vejles akademi

30-årige Teis Dau Larsen er uddannet cand.scient. med speciale i sportspsykologi ved Aarhus Universitet.

Vejles Velkov giver hånd til Viborgs Ementa.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Fra én superligaklub til en anden.

Viborg FF har været på rov hos konkurrenterne fra Vejle, fra hvis akademi de grønblusede henter mental performance coach Teis Dau Larsen.

Efter tre år i Vejle, hvor han har været tilknyttet klubbens akademi som mentalcoach, overgår Larsen til en nogenlunde tilsvarende rolle på Viborgs superligamandskab med første arbejdsdag den 8. januar.

– Det er rigtig spændende. Jeg har fået et godt indtryk af klubben og er blevet taget godt imod i de samtaler, jeg har haft med Mads Agesen. Jeg har hørt meget godt om VFF, om kulturen i klubben og den kultur, der er rundt om klubben.

– Jeg glæder mig til at bidrage med min viden, erfaring og kompetencer, og jeg ser frem til at arbejde med den menneskelige professionalisme, som skal være med til at understøtte kollektivet, så vi sammen får skabt nogle gode resultater, siger Teis Dau Larsen.

Teis Dau Larsen er uddannet cand.scient. med speciale i sportspsykologi ved Aarhus Universitet.

Han er lige nu i gang med sin masterafhandling i coaching, og så er han desuden også underviser i fodboldpsykologi hos DBU.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P