3F Superligaen

Tidligere United-talent jubler over AaB-skifte: God plan

En yderst spændende spiller slutter sig til AaB henover vinteren.

Isak Hansen-Aarøen
Foto: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix

AaB har handlet på en flot hylde.

Nordjyderne har nemlig sikret sig Isak Hansen-Aarøen, der har en fortid i Manchester United.

Selv er Werder Bremen-lejesvenden yderst begejstret over skiftet til AaB.

– Vi har haft en god dialog gennem et stykke tid, og fra første møde med AaB har jeg haft et meget positivt indtryk klubben.

– Klubben har præsenteret en god plan for mig, forholdene er rigtig gode, og der er et fint stadion, så jeg glæder mig virkelig til at starte op med mine nye holdkammerater om nogle uger og spille fodbold for masser af fans på tribunerne.

Isak Hansen-Aarøen
Foto: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix

– Der er en dygtig, ung spillertrup, som jeg tror, jeg kan passe godt ind i, og jeg håber på at kunne bidrage til holdet med noget seværdig fodbold, så vi kan vinde en masse kampe og spille attraktiv fodbold.

– Som spiller vil jeg gerne drible, finde de gode afleveringer, skabe chancer og selvfølgelig score mål, og det håber jeg på at kunne vise AaB’s fans, som jeg glæder mig til at møde, siger Isak Hansen-Aarøen til klubbens hjemmeside.

Den 20-årige nordmand kommer til AaB på en lejeaftale fra Werder Bremen, der løber frem til udgangen af den indeværende sæson.

Tidligere United-talent jubler over AaB-skifte: God plan

For Manchester United nåede den unge nordmand dog aldrig en førsteholdskamp, men til gengæld kan han bryste sig af 84 ungdomskampe for De Røde Djævle.

Isak Hansen-Aarøen træner første gang med AaB den 9. januar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P