SIF-boss jubler efter salg: Intens og hård periode
Silkeborg IF er nu mestendels på amerikanske hænder.
SIF er solgt til amerikanske ejere.
Det er officielt, efter at beslutningen er stemt igennem på en ekstraordinær generalforsamling onsdag aften.
Det er en afstemning som klubbens administrerende direktør, Kent Madsen, er ganske godt tilfreds med.
– Vi er glade for at være i mål efter en lang proces, hvor vi har været meget grundige, fortæller han til klubbens hjemmeside.
Men perioden siden at SIF indgik en aftale med de amerikanske investorer tilbage midt i november, har været massiv, fortæller Kent Madsen.
– Det har været en intens periode med dialog og samtaler med mange mennesker, men jeg er meget tilfreds med, at der er en massiv opbakning fra ejerne til denne aftale.
SIF’s kommende partner Ben Boycott, som står i spidsen for amerikanske Trivela Group, overtager fra dags dato 80 procent af kapitalandelene i klubben.
Det krævede at 66 procent af de stemmeberettigede aktieholdere stemte ja. Det blev dog aldrig et problem.
Det kan du læse meget mere om her!