Jesper Sørensen topper Frank og Frederiksen i Brøndby
Jesper Sørensen nåede knap at stå i spidsen for Brøndby i to år.

Brøndby IF skal på markedet efter en ny cheftræner.
Vestegnsklubben annoncerede onsdag eftermiddag, at klubben har valgt at fyre cheftræner Jesper Sørensen, der nåede at være bag roret i næsten to år.
På de to år blev det til 64 kampe i spidsen for de gulklædte tropper i Superligaen.
Jesper Sørensen tegnede sig for 32 sejre, 16 nederlag og 16 gange endte det uden vinder.
Det giver Jesper Sørensen et snit på 1,75 point pr. kamp i spidsen for Brøndby.
Men hvordan måler den nu afskedigede træner sig op med fortidens BIF-trænere?
De 10 bedste pointsnit i Superligaen for Brøndby:
- Michael Laudrup - 132 kampe - snit: 1,96 point
- Ebbe Skovdahl - 233 kampe - snit: 1,90 point
- Alexander Zorniger - 94 kampe - snit: 1,85 point
- Åge Hareide - 75 kampe - snit: 1,81 point
- Jesper Sørensen - 64 kampe - snit: 1,75 point
- Tom Køhlert - 89 kampe - snit: 1,71 point
- Morten Olsen - 45 kampe - snit: 1,69 point
- Thomas Frank - 86 kampe - snit: 1,62 point
- Niels Frederiksen - 117 kampe - snit: 1,59 point
- Kent Nielsen - 38 kampe - snit: 1,53 point
- Henrik Jensen - 57 kampe - snit: 1,51 point
Brøndby IF
Jesper Sørensen












