DBU melder ud: Stiller krav til VM i Saudi-Arabien
DBU har meldt nyt ud om de forstående slutrunder i henholdsvis 2030 og 2034.
DBU bakker op om VM i Saudi-Arabien.
Det har formand Jesper Møller allerede bekræftet i en radioudsendelse, og nu har DBU selv udstedt en officiel udmelding.
Her oplyser DBU igen, at man vil bakke op, men at det bliver med visse forbehold.
– DBU har på baggrund af en grundig proces besluttet at bakke op om den samlede pakke med de to VM-bud med forventninger om, at FIFA følger op på blandt andet kravene til menneskerettigheder før og under slutrunden, skriver DBU på sin hjemmeside.
VM i 2030 bliver efter alt at dømme afholdt af Spanien, Portugal og Marokko sammen med Argentina, Paraguay og Uruguay, imens Saudi-Arabien – som eneste bud – forventes at afholde slutrunden i 2034.
FIFA’s beslutninger om værtskaberne for slutrunderne forventes at blive offentliggjort ved en virtuel kongres onsdag.
– I DBU og i dansk fodbold står vi inde for danske værdier som fællesskab og respekt og vores danske tilgang til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og andre rettighedsforhold.
DBU bekræfter: Bakker op om VM i Saudi-Arabien– Det gør vi i hverdagen og det gør vi, når vi er til møder og turneringer i andre dele af verden. Vi må dog erkende, at andre lande har anderledes værdier og anderledes forhold til rettigheder, dette gælder også de lande, der har budt på VM-værtskaberne.
– Vi er dog ét ud af 211 forbund og kan ikke alene beslutte placeringen af slutrunder, fortæller DBU’s formand, Jesper Møller.
DBU afslutter sit skriv ved at oplyse, at man vil fortsætte arbejdet med at sikre en ansvarlig afvikling af VM-slutrunderne.