LaLiga

Mbappé afviser: Jeg lider ikke af depression

Den franske verdensstjerne erkender dog, at ikke alt kører på skinner.

Kylian Mbappé kigge rmod kameraet.
Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix

11 mål i 21 kampe i Real Madrid.

En statistik de fleste fodboldspillere formentlig ville takke ja til uden betænkningstid.

For franske Kylian Mbappé forholder det sig dog en smule anderledes, for den 25-årige franskmand har efter sit sommerskifte til Real Madrid fra Paris Saint-Germain været udsat for massiv kritik for sine præstationer i kongeklubben.

Selvom rygtet fra flere kanter har lydt på, at han lider af depression som følge af sin form, så har de rygter intet på sig.

– Der har været tidspunkter, hvor jeg har været træt, men jeg har ikke været deprimeret. Jeg har ikke haft nogen pauser, og jeg har oplevet sportslige skuffelser, men jeg har ikke nogen depression, lyder ifølge Canal Plus fra Mbappé.

Ancelotti ser fremskridt hos udskældt Mbappé

Selvom starten i Real Madrid ikke har været som håbet i for Mbappé, så er han fast besluttet på at slå igennem i den spanske hovedstad.

– Jeg skal nok få succes her. I Real bliver man bedømt på anden halvdel af sæsonen – det er der, det tæller, lyder det fra franskmanden.

Kylian Mbappé forlod i sommer Paris Saint-Germain efter i alt syv sæsoner i den franske hovedstad. Han nåede at score 256 mål i 308 kampe for Les Parisiens.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P