‘Fysisk pragteksemplar’: Horsens rykker stortalent op
Abdul Moro bliver en fast del af førsteholdstruppen i AC Horsens
Han kom til klubben i sommer, og nu skal han lege med de ældste.
18-årige Abdul Moro har imponeret stort i den jyske klub, og fra årskiftet skal den talentfulde ghaneser være en permanent del af Martin Retovs trup.
Moros hurtige udvikling har imponeret i Den Gule Fare, fortæller sportsdirektør Esben Hansen.
– Abdul Moro er trods sin unge alder en moden 6’er og et fysisk pragteksemplar, der med sit overblik og stærke teknik er en dygtig spilfordeler.
– Der er selvfølgelig fortsat et stort udviklingspotentiale, men han har allerede nu en spændende pakke og kommer til at gøre sig gældende på førsteholdet, siger Esben Hansen til klubbens hjemmeside.
AC Horsens overvintrer på fjerdepladsen i NordicBet Ligaen.