Serie A

Fiorentina bekræfter: Edoardo Bove i succesfuld operation

Den unge Fiorentina-spiller overbragte selv den glædelige nyhed.

Fiorentinas Edoardo Bove under opvarmning.
Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix

Fiorentinas Edoardo Bove har tirsdag gennemgået en succesfuld operation.

Det skriver Firenze-klubben selv tirsdag aften.

Selvom Fiorentina ikke skriver noget konkret om det, så har Bove angiveligt fået indopereret en pacemaker.

Bove kontaktede selv sin klub for med egne ord at informere om den succesfulde operation.

Her lød det, at han har det fint, samt at han nu skal igennem et par dage post operation, inden han kan udskrives i løbet af de kommende dage.

Bove kollapsede i starten af december på banen i Fiorentinas kamp mod Inter, hvorfra han med ambulance blev kørt på hospitalet.

Serie A-kamp afbrudt: Edoardo Bove er faldet om under kamp

Flere italienske medier har siden berettet, at den unge AS Roma-ejede midtbanespiller skal have indopereret en pacemaker, og det er efter sigende den operation, der tirsdag har været vellykket.

Ifølge den italienske journalist Gianluca Di Marzio er der i første omgang tale om en pacemaker, der kan fjernes, når Bove har gennemgået en række test.

I den italienske Serie A er det ikke, i modsætning til de fleste øvrige europæiske topligaer, tilladt at spille med en pacemaker. Det var den regel, der gjorde, at Christian Eriksen i sin tid skiftede fra Inter tilbage til engelsk fodbold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P