3F Superligaen

Ekspertens bud: Vanskeligt at forudsige transfervinduet i FCK

Campos fodboldekspert sætter FCK’s kommende transfervindue under lup og giver sit bedste bud på, om klubben overhovedet bør forstærke sig.

Hvis det står til Rasmus Würtz, så behøver F.C. København ikke finde den store pengepung frem i vinterens transfervindue.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

3F Superligaen er lagt i vinterhi for nu, men i stedet kan de fodboldhungrende fans af den hjemlige liga så småt begynde se frem til transfervinduets åbning, som nærmer sig med hastige skridt.

Den 1. januar 2025 kan alle klubber nemlig igen hente forstærkning til udefra, og Campos fodboldekspert, Rasmus Würtz, kommer i en række artikler med sine bedste bud på, hvem de 12 klubber bør hente ind i jagten på at forstærke sig.

Det helt store spørgsmål er, om de føler sig stærke nok på målmandsposten

Rasmus Würtz, fodboldekspert ved Campo

Herunder er turen nu kommet til F.C. København:

– Det er vanskeligt at sige, hvor – og om – FCK skal forstærke sig.

– De har skreget på mere effektivitet på de chancer, de får, men de har spillerne til at effektuerer mulighederne, indleder Rasmus Würtz og fortsætter:

Campos fodboldekspert, Rasmus Würtz

Rasmus Würtz er fodboldekspert ved Campo, hvor han deler sin dybdegående viden om dansk fodbold med særligt fokus på 3F Superligaen.

Som tidligere professionel spiller, mangeårig AaB-anfører og indehaver af Superligaens kamprekord, har Würtz en unik indsigt i spillet og en stor forståelse for dansk fodbolds dynamikker – både på og uden for banen.

Med sin analytiske tilgang og passion for sporten formidler han skarpe vurderinger og perspektiver, der gør ham til en af de mest troværdige stemmer i dansk fodbold.

– De begynder forfra, hvis de henter nye offensive forstærkninger til. I dette tilfælde tror jeg mere på kontinuiteten og på German Onugkha, når han er helt klar igen.

Herefter rejser Rasmus Würtz sin helt store tvivl i forhold til vinterens transfervindue i FCK, hvor en position må være til debat:

– Det helt store spørgsmål er, om de føler sig stærke nok på målmandsposten. Nathan Trott er blevet sat af til fordel for Theo Sander, men er han helt klar til at blive førstemålmand i FCK, selvom han er et stort talent?

Theo Sander har ikke nødvendigvis overbevist Rasmus Würtz om han er den rette til at være førstemålmand i F.C. København her og nu. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

– Jeg er stadig i tvivl, og hvis jeg sad med ansvaret for pengepungen i FCK, så ville jeg holde øjnene åbne rettet mod forstærkninger på netop den position.

Ekspertens bud: Disse spillere kan forstærke AGF til vinter

Mens størstedelen af holdene fra 3F Superligaen er gået på vinterferie, så venter der fortsat F.C. København yderligere to hjemmekampe, inden man kan gøre det samme.

Her møder de nemlig først Hearts i Conference League torsdag 12. december, inden de runder 2024 af med et returopgør i Oddset Pokalens kvartfinaler mod Kolding IF søndag 15. december.

To kampe, som man kan følge på henholdsvis Disney+ samt på Viaplay og Viaplay Sport News.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P