Portugisisk Fodbold

Bah roser Benfica-stjerne: Vi skal nyde ham mens vi kan

Alexander Bah er betaget af den tidligere Real Madrid-stjerne.

Di Maria og Alexander Bah
Foto: Maria Abranches/Reuters/Ritzau Scanpix

Alexander Bah er i portugisiske Benfica holdkammerat med den tidligere Real Madrid- og Manchester United-profil Àngel Di María.

En stor spiller, der næste år runder 37 år. Argentineren er dog fortsat en markant profil i den portugisiske storklub, og Alexander Bah har mange roser tilovers for holdkammeraten.

Det fortæller han til et pressemøde forud for Champions League-opgøret mod italienske Bologna.

– Det er en stor ære, han er virkelig speciel, både som spiller og person.

– Vi kan se det i kamp, vi kan se det til træning, så det er ikke overraskende for os, at niveauet er så højt. Vi bliver nødt til at få det meste ud af ham, mens han er her, siger Alexander Bah ifølge portugisiske Abola.

Àngel Di María har spillet 190 kampe for Benfica, mens danske Alexander Bah står noteret for 90 optrædener for den portugiske storklub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P