Bayern bekræfter: Stjerne ude resten af 2024
Manuel Neuer har brækket et ribben, og han er derfor ude resten af kalenderåret.
Bayern München bliver en stjerne fattigere i resten af 2024.
Således bekræfter den sydtyske storklub mandag, at Manuel Neuer har brækket et ribben, og at han derfor ikke kommer i spil i resten af kalenderåret.
Det kom frem, da cheftræner, Vincent Kompany, lod ordet falde på sin førstemålmand ved mandagens Champions League-pressemøde.
Her sagde Kompany følgende:
– Han har et brækket ribben. Han kommer nok ikke til at spille mere i år. Det vigtige er, at ribbenet heler ordentligt. Så har vi ham forhåbentligt klar igen til januar.
Bayern tørner sammen med Shakhtar Donetsk i Champions League tirsdag aften klokken 21:00. Kampen kan ses på Viaplay.