LaLiga

Godt nyt til Real Madrid: To superstjerner tilbage fra skade

Truppen til Real Madrids Champions League-opgør mod Atalanta er kommet, og der er gode nyheder til Real Madrid-fansene.

Vinicius og Rodrygo jubler sammen over en scoring for Real Madrid
Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Real Madrid-fansene kan snart se lyset for enden af tunnelen.

Klubben har den seneste periode været igennem en meget mørk skadestunnel.

Mange af klubbens profiler har været fraværende, men nu begynder de så småt at vende tilbage, og til tirsdagens Champions League-kamp har de fået et kæmpe boost, da to superstjerner er meldt klar igen.

Det drejer sig om Rodrygo og Vinicius Junior, der er tilbage i Real Madrids kamptrup. Det skriver klubben selv på sin officielle hjemmeside.

Rodrygo har haft lidt tilbagevendende muskelproblemer og har derfor misset et par af de seneste kampe. Senest i weekendes opgør mod Girona måtte han sidde udenfor.

Vinicius har været væk fra grønsværen i længere tid. Han var senest i ilden for madrilenerne den 24. november og har siden siddet ude med en muskelskade.

Begge profiler vender altså tilbage til kamptruppen til tirsdagens Champions League-kamp mod Atalanta.

Vinicius skal forsøge at fortsætte sin forrygende sæson, hvor han har bidraget med 12 scoringer og otte oplæg i sine 18 kampe på tværs af alle turneringer, mens Rodrygo skal forsøge at finde en endnu bedre form. Han har indtil videre bidraget med tre scoringer og en enkelt målgivende aflevering i sine 17 optrædener.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P