Celtic-boss afslører: Har særlig option på Schmeichel Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix
Skotsk Fodbold

Celtic-boss afslører: Har særlig option på Schmeichel

Brendan Rodgers har afsløret en særlig detalje i Kasper Schmeichels kontrakt.

Kasper Schmeichel
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix
Celtic
v v u v v
3 : 0
Slut
Hibernian
u t t u v
A. Engels
6'
J. Newell
54'
K. Furuhashi
84'

Kasper Schmeichel blev udnævnt som kampens spiller af Hibernians cheftræner.

Danskeren var flyvende i buret for Celtic.

Derfor rejste det også et ganske oplagt spørgsmål til klubbens cheftræner, Brendan Rodgers, efter kampen - danskerens aftale står nemlig til at udløbe til sommer.

Det blev Celtic-bossen forholdt, hvorefter han afslørede en særlig option i Schmeichels kontrakt.

- Vi har muligheden for at udløse en kontraktforlængelse, men jeg ville ikke fortælle dig det, hvis jeg ville udløse den - jeg ville fortælle det til Kasper [Schmeichel] først.

Kasper Schmeichel
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Om Kasper Schmeichels præstation mod Hibernian havde den tidligere Liverpool-manager da også store roser til den danske landsholdskeeper.

- De fik nogle chancer, men heldigvis har vi en målmand af international klasse, som lavede nogle store redninger, når vi havde brug for ham, sagde Brendan Rodgers til BBC.

I denne sæson har Kasper Schmeichel blot lukket fire mål ind i den skotske Premiership.

Således ligger Celtic også suverænt på førstepladsen med ni point ned til Aberdeen, der ligger på andenpladsen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer