Bundesligaen

Bremen-træner storroser Stage: Altid været farlig

Jens Stage er i vild målform for tiden.

Jens Stage i en nærkamp med Emre Can.
Foto: Cathrin Mueller/Reuters/Ritzau Scanpix
Bundesligaen | Runde 13
| Vonovia Ruhrstadion | 7 dec 202415.30
VfL Bochum
VfL Bochum
t t u t t
0 : 1
Slut
Werder Bremen
Werder Bremen
u t v t u
J. Stage
56′

Der er næsten målgaranti, når Jens Stage går på banen for tiden.

Da den danske landsholdsspiller blev matchvinder for Werder Bremen lørdag eftermiddag, kunne han nemlig tegne sig for sin sjette scoring i sine seneste fem Bundesliga-kampe.

Det kommer dog ikke bagpå Stages træner, Ole Werner.

– Jens har altid været målfarlig, når det kommer til at finde gode løb i feltet og være stærk i luften på dødbolde.

– At han nu scorer oftere, har meget at gøre med selvtilliden, som naturligt kommer, når man gør det godt, fortæller Werder-bossen ifølge Kicker.

Jens Stage i en nærkamp med Emre Can.
Foto: Cathrin Mueller/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvorfor målene lige pludselig kommer i stride strømme for den tidligere FCK- og AGF-profil har han en logisk forklaring på.

– Sidste sæson havde jeg samme mængde af chancer, som jeg har nu. Jeg var altid inde i boksen, men afslutningerne var ikke lige så gode, som de er nu.

– Den psykologiske del er også vigtig. Lige nu er jeg i virkelig god form, når det kommer til at score mål, fortæller Jens Stage ligeledes ifølge Kicker.

Med sine hidtil seks sæsontræffere ligger Jens Stage på en delt ottendeplads med de to stjerneangribere Victor Boniface og Serhou Guirassy i Bundesligaens topscorerræs.

Danskeren har således også en stor andel i Werder Bremens foreløbige niendeplads i Bundesligaen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P