Bischoff træt af AGF-profil: Han kan godt lide at tale meget
En af AGF-spillerne irriterede Clement Bischoff under pokalkampen.
AGF trak det længste strå og tog første stik.
Den første pokalkvartfinale mellem Brøndby og AGF endte med aarhusiansk sejr.
Det irriterer Brøndbys Clement Bischoff, men noget der irriterer ham endnu mere er en af AGF-profilerne, der ikke ville lade ham være under kampen.
AGFs Mikael Anderson blev nemlig ved med at snakke til Brøndby-backen.
– Ja, jeg var ved at være lidt træt af ham, men der bliver givet og taget. Han kan godt lide at snakke meget, og sådan er det.
Clement Bischoff vil ikke lade det fylde, men han glemmer heller ikke bare lige dagens kamp og det, der skete under den.
– Vi tager det med videre til næste uge.
Brøndby skal forsøge at tage revanche og sikre sig videre avancement i Oddset Pokalen, når de to klubber mødes søndag den 15. december i den sidste og afgørende kvartfinale.