Oddset Pokalen

Neestrup om vraget FCK’er: De andre er bedre

Forklaringen er meget simpel ifølge Jacob Neestrup.

FC Københavns cheftræner Jacob Neestrup før 3F Superliga-kampen mellem FC København og FC Nordsjælland i Parken i København, mandag den 2. december 2024
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ikke alt er sus og dus i FCK.

I hvert fald ikke for German Onugkha, der langtfra har fået den start på tilværelsen hos Løverne, han havde håbet på.

Til lørdagens pokalbrag mod Kolding IF er den russiske angriber slet ikke med i truppen, og det valg har Jacob Neestrup forklaret.

– Jeg synes, der er nogle andre, der er bedre, lød det helt kort fra Jacob Neestrup, før FCK-træneren uddybede overfor Viaplay.

– Han gør alt, hvad han kan i dagligdagen. Jeg kan ikke sætte en finger på hans arbejdsindsats. Han bakker sine holdkammerater op og gør alt, hvad han kan til træning.

– Han har en god attitude, men det er sådan, at jeg vælger de 20 og de 11 til en startopstilling, som jeg mener er bedst.

– Og lige nu synes jeg, at Claesson, Mattsson, Chiakha og Cornelius er foran German, og det er sådan, det er, lød det fra Jacob Neestrup.

German Onugkha kom til F.C. København på deadline-day, da Løverne hentede angriberen i Vejle.

Siden er det dog blot blevet til syv optrædener for FCK, hvor den 28-årige nigeriansk-russer fortsat har sin første scoring i den hvide trøje til gode.

Parterne har papirer på hinanden frem til sommeren 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P