Chelsea-chef: Vi er ikke ligeså afhængige af Cole Palmer
Enzo Maresca fortæller, at hans mandskab ikke er ligeså afhængige af den engelske superstjerne i denne sæson.
En one-man army.
Sådan var det ikke uretfærdigt at beskrive Chelsea i perioder i sidste sæson.
Men tiderne, hvor den blå del af London skulle sætte deres lid til den engelske offensiv-stjerne, er ovre, hvis man spørger Chelsea-træneren Enzo Maresca.
Det er nemlig ikke længere nødvendigt at Cole Palmer bærer hele Chelsea-holdet på sine skuldre mener han.
– I denne sæson er vi ikke ligeså afhængige af Cole Palmer og det er vi meget glade for, siger Enzo Maresca til The Guardian.
I stedet er andre spillere begyndt at byde ind i langt højere grad.
I den forgangne sæson var Cole Palmer Chelseas suveræne topscorer med 25 mål i sæsonen, hvor Nicolas Jackson som nærmeste forfølger nåede 17 scoringer, hvorefter Raheem Sterling var at finde på tredjepladsen med 10 mål.
I denne sæson er det i stedet fordelt mere bredt og lige henover en håndfuld spillere, hvilket glæder Enzo Maresca.
I øjeblikket er det Christopher Nkunku, der er klubtopscorer for øjeblikket med 12 scoringer i alle turneringer efterfulgt af Cole Palmer med ni, Jackson med 8 og Noni Madueke med seks.
Chelsea-træneren glæder sig over udviklingen, fordi han mener det kan fjerne noget pres og give noget mere glæde til deres engelske-talisman.
– Hvis man husker tilbage på min første pressekonference sagde jeg at vi ikke kan være afhængige af ham i alle kampe. Han skal også nyde det, siger Enzo Maresca til The Guardian.
Cole Palmer er stadig vigtig for Chelsea og har i denne sæson bidraget med ni scoringer alene i Premier League, hvor han er topscorer for klubben og det er svært at sige, hvor mange mål han ville have lavet, hvis han også havde været en del af klubbens UEFA Conference League-trup, som han ikke er indskrevet i.