Premier League

Arteta efter Stoke-kommentar: Vi vil være de bedste til alting

Arsenal-træneren tog de spydige kommentarer som et kompliment snarere end en fornærmelse.

Mikel Arteta rækker hånden ud
Foto: Henry Nicholls/AFP/Ritzau Scanpix

– Arsenal er det nye Stoke City.

Sådan lød det fra Dimitar Berbatov efter kampen mellem Arsenal og Manchester United, hvor Arsenal scorede begge sine mål efter dødbolde.

Og Berbatov hentydede netop til Arsenals dødbolde, som Stoke City i sin tid var kendt for at være kongerne af. Mikel Arteta tager dog sammenligningen som et kompliment og tager gerne kroningen til dødboldskonger.

Derfor er “Arsenal det nye Stoke”

Han ser ikke noget dårligt i at være kongerne af noget. Han vil faktisk gerne være bedst i det hele.

– Vi vil være kongerne af alting. De bedste i verden til dødbolde, de bedste i verden til højt pres, de bedste i verden til at angribe i åbne rum. Den bedste atmosfære og det bedste stadion, siger han.

Det er store ambitioner for Arsenal, der ikke har haft ligeså meget medgang i denne sæson som i den forgangne.

Han er dog glad for, at klubben har fundet en så effektfuld force uanset, hvad konkurrenterne måtte synes.

– Tidligere scorede vi ikke nok. Vi kunne ikke udfordre nogen. Vi vandt ikke de store kampe, men vi vil være bedst til alting, siger Arteta ifølge Bein sports.

Bedst til alting har klubben dog ikke været, og kigger man på Premier League-tabellen, er klubben også blot det tredjebedste hold efter Liverpool og Chelsea. Siden kaptajn Ødegaards tilbagevenden er resultaterne og spillet dog vendt for Arsenal og Mikel Arteta.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P