Amorim: Vi skal løbe som gale hunde, hvis vi vil vinde
Den spritnye United-træner har fokus på et helt specifikt element, der skal forbedres hos De Røde Djævle.
Det er de små detaljer, der skal kigges efter i sømmene.
Den nytilkomne træner i Manchester United har store ambitioner med klubben, og det kræver en række forbedringer.
Allerede nu har portugiseren fået øje på et helt specifikt element i klubbens spil, som skal laves om for, at de kan være med der, hvor det er rigtig sjovt.
Der skal nemlig ske en forbedring i løbearbejdet, mener Ruben Amorim.
Det viser sig i en opgørelse fra SkySports, at Manchester United ligger på en 15. plads, når det kommer til løbedistance i Premier League-kampene.
– Det er umuligt at vinde Premier League uden at løbe.
– Man kan lave en hel startopstilling med de bedste spillere i verden, men hvis de ikke løber, vil de alligevel ikke vinde.
– Vi skal løbe som gale hunde, for ellers vil vi ikke vinde, siger Ruben Amorim.
Det lader altså til, at træneren ned i mindste detalje tager sin nye opgave meget alvorligt og samtidig er bevidst om, hvad der kræves, og hvad der kan lade sig gøre.
– Vi kan ikke nødvendigvis blive hurtigere, men vi kan løbe mere. De er professionelle atleter og enhver træner har sin egen metode, siger han til SkySports.
Selv løbepensum er dog ikke garanti for en god placering i tabellen. Blot to af de øverste otte hold i tabellen befinder sig i top 10 på listen over løbepensum.