Efter aflyste kampe: Storm kan spolere Liverpool-derby
Stormen Darragh kan udsætte lørdagens Merseyside derby.
Lørdag brager Everton og Liverpool sammen på Goodison Park.
Eller… gør de?
I øjeblikket spekulerer flere – herunder Anfield Watch – i, at det længe ventede Merseyside derby er i fare for at blive udsat.
Og det skyldes det ‘altid dejlige’, engelske vejr.
Fredag er der udstedt en vejr-advarsel omkring Merseyside, da en storm er på vej indover det vestlige England.
Stormen er døbt Darragh, og den har allerede formået at få alle lørdagens kampe i Wales aflyst ifølge BBC.
The Met Office, som er Storbritanniens nationale meteorologiske tjeneste, har udstedt en orange advarsel og skriver blandt andet følgende under det, man kan forvente af stormen Darragh:
– Skade mod bygninger og hjem er mulige med tag, som kan blæse af, og elkabler, som kan falde ned.
– Flyvende affald og faldne træer kan være livsfarlige, forlyder det.
Især det sidste kan have stor betydning for opgøret, vurderer Anfield Watch.
Mediet skriver, at netop flyvende objekter er noget, som politiet vil være opmærksomme på, og at det er meget usandsynligt, at de vil tage nogle som helst chancer, hvis noget kan gå galt.
Stormen forventes at ramme sit værste punkt med en vindhastighed på 113 kilometer i timen klokken 14:00 dansk tid lørdag eftermiddag.
Det kunne ikke være timet meget værre med derbyet på Goodison Park, der – måske – fløjtes op klokken 13:30.
Forlængelse lækket? Salah ønskes tillykkeMerseyside derbyet i Premier League bliver vist på Amazon Prime Video.