LaLiga

Dårligt nyt for Barca – Betis-profil vender tilbage

En af Betis’ helt store profiler vender tilbage til truppen forud for lørdagens brag.

Foto: Marcelo Del Pozo / Reuters / Ritzau Scanpix

Isco er klar til opgøret mod FC Barcelona.

Real Betis’ træner Manuel Pellegrini bekræftede nemlig på fredagens pressemøde, at Isco vil være at finde i Verdiblancos‘ trup til lørdagens store kamp.

Isco har siddet ude med en skade i benet i cirka syv måneder.

– Isco er I stand til at spille et par minutter og derfor er han udtaget, udtaler Betis’ chilenske træner ifølge Mundo Deportivo.

– Vi skal dog være forsigtig, fordi han har siddet ude med skade i meget lang tid, tilføjer Pellegrini.

Vigtigheden af spanierens tilbagevenden til truppen, kan der ikke tages fejl af.

I sidste sæson indtog den 32-årige offensivspiller Real Betis med storm, hvor det blev til ni mål og syv oplæg i 36 kampe.

Real Betis møder FC Barcelona på Estadio Benito Villarmarín i Sevilla klokken 16:15 lørdag eftermiddag.

Kampen mellem LaLigas nuværende etter og 10’er vises på TV2 Sport X.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P