Medie: West Ham har tre managere i kikkerten
Ender Julen Lopetegui med at få sparket i West Ham, har klubben angiveligt udset sig tre alternativer.
En aktuel 14. plads i Premier League, tredjeflest indkasserede mål og to nederlag i streg.
Det er status i West Ham lige nu.
Derfor har man onsdagen igennem kunne læse beretninger fra de engelske medier om, at klubben lige nu skulle være i færd med at afgøre manager Julen Lopeteguis fremtid.
Det forlyder, at der i flere dele af bestyrelsen ikke længere er tiltro til spanieren.
Nu skriver mediet GiveMeSport, at West Ham har udset sig tre alternativer, hvis man ender med at give Julen Lopetegui sparket.
Der skulle allerede være blevet afholdt samtaler med Edin Terzic, som har stået uden klub, siden han forlod Dortmund i slutningen af sidste sæson.
Derudover skulle både Sergio Conceicao og Graham Potter også være i kikkerten hos West Ham.
Mediet skriver dog, at det er tvivlsomt om sidstnævnte kunne find på at takke ja til jobbet, efter han har afvist en lang række muligheder siden sin fyring i Chelsea tilbage i foråret 2023.
Julen Lopetegui blev præsenteret som ny West Ham-manager i slutningen af maj i år.
Ender han med at få lov til at blive i klubben, skal han forsøge at bevise sit værd næste gang mandag aften hjemme mod Wolves.