Medie: Liverpool lurer på ‘gammel flamme’
Godt nok er Liverpool blevet afvist en gang før, men det afholder formentlig ikke klubben fra at overveje et nyt forsøg.
Liverpool forsøgte uden held at hente Martin Zubimendi til klubben i sommer.
Skal man tro Daily Express, så er det dog langt fra ensbetydende med, at Merseyside-klubben har givet op på den 25-årige midtbanespiller.
Mediet skriver videre, at Martin Zubimendi selv skulle være indstillet på at forlade Real Sociedad næste sommer.
Spanieren har angiveligt en frikøbsklausul på 50 millioner pund, svarende til 450 millioner kroner.
Real Sociedad skulle på rygtebasis dog have tilbudt ham en ny aftale i bytte for at få fjernet frikøbsklausulen.
Zubimendi står i denne sæson noteret for 15 kampe med to oplæg og en enkelt scoring til følge i LaLiga.