Premier League

Medie: Barca kigger på eftertragtet PL-angriber

FC Barcelona har angiveligt øjnene rettet mod Premier League.

Alexander Isak fejrer sin scoring mod Arsenal.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Alexander Isak har ikke formået at følge sidste sæsons tårnhøje niveau op.

Ikke desto mindre bliver den svenske angriber konstant kædet sammen med et skifte væk fra Newcastle United, hvor mange topklubber i Premier League har spøget i kulissen.

Men nu melder en anden stor aktør sig angiveligt ind i kampen om Isaks underskrift. Selveste FC Barcelona meldes nemlig interesseret i svenskeren.

Det er transfermediet Caughtoffside, der beskriver ‘Blaugranas’ interesse i den 25-årige angriber.

Mediet skriver, at Barcelona forbereder sig på, at den aldrende Robert Lewandowski, sin vilde målform til trods, snart daler i niveau.

I den sammenhæng kigger Barcelona angiveligt efter en fuldgod erstatning, som kan udfylde tomrummet, som 36-årige Lewandowski vil efterlade.

Men det bliver ikke nogen billig affære, hvis man skal overbevise Newcastle om et salg af Isak.

Ifølge Caughtoffside vil klubben fra det nordlige England nemlig kræve i omegnen af 900 millioner kroner, hvis man skal fristes til at sælge stjernen.

Mediet skriver, at Barcelona overvejer at tilbyde en spiller plus en substantiel mængde penge for svenskeren, men det beskrives ikke hvilken eller hvilke spillere, der er tale om.

I denne sæson har Isak scoret fire gange og lavet to assists i 11 Premier League-optrædener.

I sidste sæson scorede han hele 21 mål i 30 kampe.

Onsdag skal han forsøge at bremse Liverpool, når de gæster St. James Park. Kampen starter klokken 20:30 og kan ses på Prime Video.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P