Oddset Pokalen

Kæk cheftræner: Brøndby og FCK må vente til næste runde

Cheftræner i Brabrand IF, Michele Demontis, vil skrive endnu et kapitel til klubbens pokaleventyr.

Brabrand IF-cheftræner inden mødet med FC Nordsjælland i Pokalen.
Foto: Michele Demontis.
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Først smed de Randers ud, og så ekspederede de FC Nordsjælland ud af Oddset Pokalen.

I kvartfinalen skal Brabrand IF endnu en gang møde et superligahold – den her gang Viborg FF.

Men spørger man cheftræneren fra klubben, så havde han håbet på en større modstander i kvartfinalerne.

– For at være helt ærlig så havde vi håbet på at trække FCK eller Brøndby. Det ville vi hellere, fordi det vil give så meget til vores klub og lokalsamfundet at møde så stærke modstandere, fortæller Michele Demontis til Campo.

– Nu skal vi i bund og grund bare kvalificere os til næste runde, og så må FCK og Brøndby vente til næste runde, siger cheftræneren med et glimt i øjet.

– Dét ville tiltrække en masse fans, og så havde der været mere bevågenhed på vores klub. Vi havde været klar og rustet til at byde så mange fans velkomne her i Brabrand.

Drømmen om at møde enten F.C. København eller Brøndby IF er stadig mulig. Men først skal Viborg besejres henover to kampe.

Første opgør afvikles på hjemmebane for Brabrand, når de møder gæsterne fra Viborg. En uge efter er der returopgør på Energi Viborg Arena.

Første opgør afvikles lørdag eftermiddag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P