
Sigtelse i sigte? – Premier League-anfører kan ende i fedtefadet
Marc Guehi kan risikere at blive straffet efter en hændelse i weekenden, hvor han skrev en tekst på sit regnbuefarvede anførerbind.

Marc Guehi er kommet i FA’s søgelys.
En episode i weekendens Premier League-kamp mellem Crystal Palace og Newcastle betyder nemlig, at det øverste ledelsesorgan for fodbold i England nu angiveligt vil kontakte Palace-anføreren for en forklaring.
Det melder Sky Sports.
Helt konkret omhandler sagen, at Marc Guehi under kampen bar et regnbuefarvet-anførerbind med følgende tekst skrevet med tusch:
– I love Jesus.
En skjult hentydning måske?
Det er i hvert fald det spørgsmål, som FA angiveligt nu vil have besvaret.

Crystal Palace og Marc Guehi skal næste gang i aktion allerede tirsdag aften, hvor Ipswich Town tager imod i Premier League.