Medie: Nico Williams kigger mod England
Ifølge Football Espana kan den unge spaniers hoved meget vel være ved at dreje mod England.
I sommer var den unge spanier en ombejlet herre.
Særligt FC Barcelona var ude med snøren efter den spanske EM-helt.
Genforeningen med landsholdslegekammeraten Lamine Yamal blev dog aldrig en realitet. Dog er Barcelona stadig meldt interesserede, men nu forlyder det, at den unge stjerne kunne være på vej til England.
Ifølge Football Espana skulle der nemlig være meget seriøs interesse fra flere engelske klubber, der har lugtet lunten, efter skiftet til Barcelona glippede i sommer.
Det har længe været offentligt kendt, at Barcelonas økonomi er under pres, og dermed kan de engelske klubber bringe helt andre tal til forhandlingsbordet.
Desuden har Raphinha siden sommeren bevist, at han måske er den verdensklasse venstrekant som Barcelona forgæves forsøgte at hente.
Premier League-klubberne Manchester United, Chelsea, Arsenal og Tottenham sættes alle i forbindelse med Nico Williams. Desuden skulle Bayern Munchen og Paris Saint-Germain også følge flittigt med i Williams’ udvikling.
Til sommer er der kun et enkelt år tilbage af kontrakten med Athletic Club, og dermed er det formentlig sidste chance for et stort salg, selvom hans frikøbsklausul ligger på 58 millioner euros svarende til 432 millioner kroner, hvilket i disse tider er småpenge for en spiller af den kaliber.
Og man forstår godt bejlerne til det relativt billige unge stjernefrø. I tiden i Bilbao har han nemlig bidraget med 22 mål og 31 oplæg i sine 140.