Guardiola er gået i tænkeboks: Slukket telefon og lukket dør
Manchester City-træneren tager alternative metoder i brug for at få sit hold på ret kurs.
Syv kampe, seks nederlag og en uafgjort.
En kritisk periode for Manchester City og i særdeleshed for Pep Guardiola.
Træneren har været godt forvænt med resultaterne i sin trænerkarriere. Den seneste tid har været historisk ringe, og træneren tager nu specielle metoder i brug for at komme krisen til livs.
Ifølge The Athletic skulle den spanske taktiker nemlig være i færd med at løse problemerne på sit kontor, hvor han i perioder forskanser sig.
Her lukker Guardiola sig eftersigende inde for at reflektere og analysere uden at blive forstyrret.
Med slukket telefon og lukket dør skulle han være i færd med at finde en vej ud af den forfærdelige periode, som klubben befinder sig i.
Og løsningen må han hellere finde snart, for de forsvarende mestre er efter nederlaget til Liverpool 11 point efter netop Liverpool i Premier League-tabellen.
De lyseblå skal forsøge at hente sin første sejr siden den 26. oktober, når de onsdag møder Nottingham Forest i Premier League.