Premier League

Medie: Tyrkisk stortalent topper Uniteds ønskeliste

Manchester United har ifølge Sky Sports udset sig et af Europas varmeste talenter.

Kenan Yildiz fejrer sit mål med Arda Güler
Foto: Stevo Vasiljevic/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester United vil angiveligt lave store udskiftninger på midtbanen.

Spillere som Christian Eriksen og Casemiro rygtes videre, og nye kræfter skal ind.

Ifølge Sky Sports har Manchester-klubben nu udset sig en af de varmeste offensive midtbanespillere i Europa, som klubben er meget opsat på at få fingrene i.

Her er der tale om tyrkiske Kenan Yildiz, der aktuelt bærer 10’er-trøjen i Juventus.

Det 19-årige stortalent står ifølge Sky Sports-journalisten Florian Plettenberg enormt højt på transferlisten i United.

Plettenberg beskriver således, at United vil gøre alt i sin magt for at overtale tyrkeren til at skifte de ikoniske sort/hvide-striber ud med rød.

Men det kan måske vise sig at blive en svær opgave.

Ifølge Plettenberg er Yildiz nemlig rigtig glad for tilværelsen i Torino, hvor han føler sig rigtig godt tilpas og er blandt fansenes absolutte favoritter.

Yildiz har kontrakt med Juventus indtil sommeren 2029.

Mest populære

Notifications

Notifikationer