Avis: F.C. København sælger stort talent til Norge
Eliteserien-klubben indløser frikøbsklausulen i aftalen.
Et stort talent har spillet sin sidste kamp for FCK.
I sommer sendte F.C. København nemlig det 19-årige stortalent Noah Sahsah til Rosenborg på en lejeaftale, hvor nordmændene sikrede sig en købsoption.
Den har Eliteserien-klubben nu valgt at gøre brug af.
Det skriver Nettavisen, som også beretter, at Rosenborg kommer til at betale 170.000 euro, hvilket svarer til lige knap 1,3 millioner danske kroner.
Her forventes Noah Sahsah at skrive under på en treårig aftale.
Angiveligt bliver aftalen med Rosenborg skrevet under i løbet af mandagen.
Noah Sahsah havde en møjsommelig start i Norge, da han kom til, imens han døjede med en alvorlig knæskade.
Siden er det blevet til syv indhop, hvor FCK-talentet har bidraget med én enkelt scoring.
Den unge kantspiller pådrog sig skaden i en Youth League-kamp mod Bayern München tilbage i oktober 2023.
FCK bekræfter: Kæmpe talent ude i et årSahsahs aftale med Løverne stod til at udløbe til sommer.