LaLiga-gang i den – Anden trænerfyring på ét døgn
For anden gang på blot ét døgn har en klub fra den bedste spanske række valgt at sparke sin cheftræner ud.
Der er i den grad gang i trænerfyringerne i LaLiga-klubberne.
Søndag var det Valladolid og Paulo Pezzolanos veje der måtte skilles, og mandag er det Deportivo Alaves og Luis Garcia Plaza som har valgt at afbryde samarbejdet før tid.
Det er til trods for, at Alaves ellers fik sig det ene point i lørdags på hjemmebane mod Leganes.
Men det er nok nærmere den nuværende placering som nummer 16 – med blot et enkelt point ned til den kedelige ende af nedrykningsstregen – der har fået den øverste ledelse i Deportivo Alaves til at reagere med en trænerfyring.
Efter stort nederlag: LaLiga-klub fyrer trænerenKlubben har for nuværende ikke meldt noget ud i forhold til en mulig afløser, men holdet skal atter i aktion allerede på torsdag.
Her møder man i den spanske pokalturnering nemlig Deportiva Minera fra den fjerdebedste række.