En time før kamp: HB Køge forlænger med cheftræner
HB Køge tror på klubmanden Nicklas Pedersen.
HB Køge kunne en time før mandagens kamp mod Hillerød offentliggøre en kontraktforlængelse.
Det er cheftræner Nicklas Pedersen, som har sat sit signatur på to yderligere år hos Svanerne.
En beslutning, der mødte store klapsalver fra tilstedeværende sponsorer og partnere, skriver klubben på sin hjemmeside.
– Vi er meget begejstrede for Nicklas’ arbejde og den udvikling han og holdet har gennemgået, i den tid han har været cheftræner for holdet. Nicklas formår på bedste vis at samle og at arbejde med både de helt unge og de ældre spillere i vores trup og er ærgerrig efter altid at blive bedre.
– Han er ung og ambitiøs – og passer på den måde perfekt til vores projekt, fortæller Auri Skarbalius til HB Køges hjemmeside.
Pedersen havde et halvt år tilbage af kontrakten, inden forlængelsen blev annoceret.
Nicklas Pedersen overtog jobbet som cheftræner i sommeren 2023.