Premier League

– Der er noget galt mellem Guardiola og De Bruyne

Tre engelske eksperter undrer sig over Kevin De Bruynes manglende spilletid i den her sæson.

Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Trouble in paradise?

Det mener eksperter hos Sky Sports, at der er i Manchester City – særligt i forholdet mellem Pep Guardiola og stjernespilleren Kevin De Bruyne.

Belgieren var atter at finde på bænken, da Liverpool mødte Manchester City i søndagens opgør.
I den forbindelse påstår eksperterne, at det ikke er på grund af manglende kampform eller en skade, at De Bruyne startede ude i topopgøret.

– De Bruyne kommer ind, da kampen næsten er færdig. Ja, han fik næsten scoret et mål på grund af Virgil van Dijks fejl, men der er noget galt her, tror I ikke? Han kommer ind hver gang med 5-10 minutter tilbage af kampene i den seneste måneds tid, lyder det fra Gary Lineker.

Ekspertens udtalelse bakkes op af den tidligere Manchester City-spiller og nuværende ekspert på Sky Sports Micah Richards.

– Jeg tror, du har ret. Der må være noget kontekst i det her. Det går helt tilbage før landsholdspausen. De Bruyne fik nogle minutter der, men efter har han slet ikke startet, indleder Richards og uddyber, at det kan være, at belgieren er på vej væk.

– Jeg troede, Guardiola gemte ham til den her kamp! Men der er potentielle rygter om, at De Bruyne måske skal til saudiarabisk fodbold i slutningen af året. For mig ligner det, at der er noget galt mellem de to.

De to eksperter er ikke alene om den holdning, da Alan Shearer har en ide om, hvad der foregår i Manchester City.

– Uanset hvad det er, så har De Bruyne talt om sin kontraktsituation i medierne og sagt, at forhandlingerne er på standby. Jeg deler jeres holdning: jeg mistanker, at der er noget galt i kulisserne mellem Guardiola og De Bruyne. Mit bud er, at de har haft en konflikt eller uenighed om noget.

Resultaterne på banen har heller ikke fungeret for City, som ikke har vundet i syv kampe i træk. Det er aldrig sket i en fodboldklub under Pep Guardiolas ledelse.

33-årige De Bruyne har kontraktudløb i City ved sommer 2025.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P