To dage før kamp: Cole Palmer forudså egen præstation
Cole Palmer går ikke ned på selvtillid i år.
Den der ler sidst, ler bedst. Sådan må Cole Palmer fra Chelsea føle, efter London-klubben vandt 3-0 i weekendens kamp mod Aston Villa.
Englænderen kom på måltavlen og leverede en assist, og efter opgøret blev han kåret som kampens spiller.
Men den kåring havde Cole Palmer allerede forudset to dage før opgøret.
Den engelske landsholdsspiller postede nemlig efter kampen et screenshot af en Snapchat-samtale med Aston Villa-spilleren Morgan Rogers.
I den korrespondance fremgår det, at Palmer i fredags – to dage før kampen – skrev til sin tidligere holdkammerat i Manchester City, at han vil blive kampens spiller.
Se billedet her:
Palmer fik ret, og nu er han noteret for otte mål i den her sæson for Chelsea.
Weekendens sejr mod Aston Villa sender The Blues på tredjepladsen i Premier League.