Premier League

Salah midt i sejrens sødme: Måske min sidste City-kamp

Mohamed Salah kunne ikke lade være med at tænke, at søndagens kamp kunne være hans sidste mod Manchester City.

Mohamed Salah i aktion for Liverpool mod Manchester City.
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

Alt kører på skinner for Liverpool og Mohamed Salah.

Næsten.

Den ægyptiske Liverpool-tospcorer har nemlig kontraktudløb til sommer, og det er han ikke bleg for at gøre opmærksom på.

Efter søndagens 2-0-sejr over de forsvarende mestre fra Manchester City, hvor Salah med en straffesparksscoring selv var med til at sende Liverpool hele 11 point foran de lyseblå konkurrenter, havde han nemlig kontraktsituationen i baghovedet.

– For at være være ærlig, så er det i hovedet på mig. Indtil nu er det her den sidste kamp mod Manchester City, jeg spiller for Liverpool, så jeg ville bare nyde det, sagde Salah efter kampen til Sky Sports.

Foruden at være 11 point foran Manchester City har Liverpool efter søndagens sejr ni point ned til Arsenal på andenpladsen.

Liverpool øger forspringet med sejr – forværrer Citys krise

– Jeg vil nyde hvert sekund her. Forhåbentlig vinder vi ligaen, og så må vi se, hvad der sker, lyder det kryptisk fra Salah.

Den 32-årige ægypter står indtil nu noteret for 224 scoringer i 368 officielle kampe for Liverpool.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P